Gå til hovedindhold

Otte ben

Det er ikke altid lige nemt at finde ud af, hvilken gruppe et bestemt dyr hører til. Men man kan komme et godt stykke på vej ved ganske enkelt at tælle hvor mange ben dyret har. Er der for eksempel seks, så er det et insekt. Er der 14, så er det en bænkebider. Er der otte, så er det en spindler. Ved otte ben er vi ovre i en dyregruppe, der rummer nogle af verdens mest upopulære dyr. Her finder man for eksempel skovflåten. Det er en mide, som mange mennesker hader inderligt. Her finder man edderkopperne, som endnu flere mennesker er absolut rædselsslagne for. Her er også mejerne, der kan få det til at gyse i rigtigt mange, og som ofte bliver forvekslet med stankelben, selvom de to dyregrupper ikke har spor med hinanden at gøre. Spindlere har ikke vinger, som også er et andet vigtigt kendetegn for dem. Spindlere kan lave spind, hvilket er specielt fore edderkopper.